Tag med ud i naturen

– og gå på opdagelse !

Kom med på en guidet tur 
– lær de vilde spiselige planter i Danmark at kende

Lad mig tage dig med på opdagelse i naturens forunderlige verden!

De vilde planter – især de vilde spiselige planter, er jeg særligt optaget af at udbrede kendskabet til. Ud over vilde planter tilbyder jeg også at formidle om andet i naturen, det kan være om dyr som f.eks. sommerfugle, smådyr og fugle eller om emner som biodiversitet og naturpleje.

oplev naturen med Lise Mcalpine Kristensen

Jeg vil gerne give dig helt særlige naturoplevelser på mine arrangementer i den smukke midtsjællandske natur. Mit fokus er at formidle om naturen i øjenhøjde for voksne og børn.

Lise Mcalpine Kristiansen

Naturformidler, skolelærer, biolog

Som erfaren biolog har jeg stor viden om naturens mangfoldighed og som skolelærer har jeg mange års erfaring med undervisning ude i naturen. Som naturformidler er min faglighed knyttet til formidling, som er til at forstå. Du går derfor måske også lidt klogere hjem, når du har været på en guidet tur med mig.

skoven i blomst
skovsoe oplev den smukke natur

Oplevelser i naturen

Naturen er lige uden for din hoveddør. Jeg vil gerne åbne naturen for dig og åbne dig for naturen. Gennem gode fortællinger og sanselige oplevelser håber jeg at skærpe din opmærksomhed på det vilde i dine omgivelser.

Mine arrangementer foregår flere steder i den smukke natur på Midtsjælland omkring Sorø, Ringsted, Næstved og Hvalsø og i forskellige naturtyper: skov, eng, overdrev, sø, å og strand.

opdag

de vilde spiselige planter

ramsloeg i skoven

Naturen er et stort vildt spisekammer. Alle kan med lidt vejledning, gode råd og øvelse indsamle vilde planter til eget forbrug. Jeg vil gerne give jer mod til at gå på opdagelse i naturen og blive nysgerrig på de smage som findes i den vilde verden.

Lær årstidens vilde spiselige planter godt at kende ved at kigge, dufte, smage og mærke. Identifikation er vigtigt. Du skal være sikker på, hvad du har samlet. Brændenælder kender de fleste, men der findes nogle vilde planter, som er giftige. Hvis du er i tvivl, så lad altid planten stå.

Tag med på en af mine guidede ture og få vejledning i hvordan du kan genkende de mest almindelige vilde planter, som er spiselige.

Når du tager på en guidet tur med mig vil du opleve :

Nye smagsindtryk

Smagen af det vilde byder på nogle helt andre typer smag end vi kender fra krydderihylden. Når du putter den fine skovsyre fra skovbunden i munden fornemmer du en helt særlig, stærk, syrlig smag. Andre sanser bliver også sat i spil. Øjnene bliver brugt, når du finder og genkender planten – og ved at dufte og mærke sikrer du dig, at det er den rigtige plante. Du får en mangfoldig sanselig naturoplevelse.

Et tilskud af sundhed

De fleste vilde planter indeholder mange flere vitaminer og mineraler end dyrkede planter. Brændenælder – en af vores mest almindelige ukrudtsplanter – er især rig på C-vitamin og indeholder mere jern end spinat. Meget tyder på at vilde planter desuden indeholder stoffer som er gavnlige for helbredet.

planter-ved-soeen
sank vilde planter
braendenaeldeboller

Mere opmærksom på naturen og årets gang

Du lærer naturen bedre at kende. Inden længe opdager du at der er forskellige urter på forskellige lokaliteter og du oplever at de forandrer sig i løbet af året. Det kan være, at du finder ud af, at de første blade fra ramsløg spirer frem i det tidlige forår i din lokale skov og at senere på året i juli har de samme ramsløg også blomster og frø.

Ny inspiration til madlavning og efter sæson

De spiselige planter i naturen giver nye muligheder for at tilføre smag, duft, konsistens og pynt til mad – også til de almindelige madretter i hverdagen. Prøv dig frem med hvad de spiselige planter i naturen tilbyder et måltid på de forskellige tidspunkter af året.

Glad for dit ukrudt

De fleste har jo brændenælder og skvalderkål i haven, men forbinder det ikke med noget spiseligt. For haveejeren minder de bare om den store frustrerende kamp mod ukrudtet. Men når man først har smagt brændenælder og skvalderkål i velsmagende mad, så bliver man glad for sit ukrudt.

Ro og glæde

For mange føles det grundlæggende godt at samle spiselige planter ude i naturen. Når du går derude i naturen og leder, finder og samler kan du opleve en særlig ro langsomt falde over dig og fylder dig med glæde.

Helt gratis – dog med omtanke

Det er helt gratis at samle urter, bær og frugter i den danske natur, men husk at gøre det på en lovlig måde og med omtanke. Ifølge loven må du samle på de steder, hvor du i forvejen må være i naturen og du må samle den mængde, som du kan have i en bærepose. Høst skånsomt og lad en god del af planten stå tilbage, så den kan vokse videre og formere sig.

Skovtur med Opdag Naturen

Vil du med ud og opdage de vilde spiselige planter ?

Kom godt igang og tag med ud i den danske natur og lær de vilde spiselige planter godt at kende.

Opdag

De vilde planter

Naturtyper og plantesamfund

På din vej gennem den danske natur møder du mange forskellige vilde planter. Ved første øjekast ser det ud til at planterne vokser mere eller mindre tilfældigt. Men ved nærmere eftersyn opdager du at der måske alligevel er en form for regelmæssighed. Nogle plantearter vokser kun meget specielle steder, for eksempel vokser blåbær kun på den sejeste bøgemor, mens andre planter vokser mange forskellige steder, som for eksempel brændenælder. Og visse arter optræder altid sammen i et karakteristisk plantesamfund f.eks. vokser hvid anemone ofte sammen med guldstjerne, lungeurt og lærkespore i bøgeskove på muld. Hver enkelt plante fortæller hermed om sine ganske bestemte krav til jordbund, fugtighed og lys på voksestedet.

Roed hestehov

Blomster eller plante
Planter kan være meget forskellige i form, farve og størrelse. Men de fleste planter er alligevel ens på den måde at de har rod, stængel, blade og blomster. Mange folk kommer tit til at kalde planter for blomster, men en blomst er jo faktisk bare en del af en plante.

Samspil med dyrene
I den mangfoldige natur arbejder planterne sammen med dyrene. Brændenælder er en værdifuld foderplante for larverne af dagsommerfuglene nældens takvinge, dagpåfugleøje og tidselsommerfuglen. De stærk duftende blomster fra martsviolen tiltrækker humlebierne om foråret og senere på året tiltrækker de olieholdige violfrø myrerne, som bringer frøene ned i myretuen.    

Hestehov og tordenskræppe

Rød hestehov er en plante, som har den særlige egenskab, at den kommer op fra jorden med blomsterne først, før den får blade. De tykke rødlige og duftende blomsterskud dækker jordbunden i det tidlige forår. Senere udvikler planterne kæmpestore rabarberlignende blade som næsten bliver lige så store som en paraply. Plantens danske navn hentyder til at bladenes form ligner aftrykket af hoven fra en hest. Hestehov bliver dog også kaldt tordenskræppe, fordi det lyder, som om det tordner, når man hører tunge regndråber falde ned på de store blade.

orange sommerfugl

Kom med ud og bliv klogere på den danske flora

Lær de danske plantearter godt at kende og hør de gode fortællinger om planternes tilpasninger, særpræg og kulturhistorie.

opdag

andet i naturen

Jeg tilbyder også arrangementer med naturformidling om andet end planter. Det kan være om:

  • dyr, f.eks sommerfugle, smådyr på land eller i vand (krible krable dyr) og fugle
  • et emne, såsom biodiversitet, samarbejde i naturen,  naturpleje, nattehimlen
  • eller om noget andet i naturen, som du gerne vil opleve og vide mere om.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

sommerfugl paafugleoeje

7 + 7 =