Naturoplevelser om foråret – en smagsoplevelse i naturen
Kyndelmisse vandring og – fejring
Lær om naturen i februar & smagsoplevelser på café
Søndag den 1. februar 2026 ved Atellier skoven Sorø
Kyndelmisse, også kaldet midvinter, er fra gammeltid en smuk lysfest, som markerer at naturen for alvor går mod lysere og varmere tider!
Kom med på en skøn og sanselig vandretur i Sorø Sønderskov! Vi byder lyset velkommen, finder de første spæde forårstegn – også de spiselige – og bliver klogere på naturen i februar. Undervejs får I mulighed for at tage forskud på foråret: vi klipper grene fra træer, som I kan tage med hjem, sætte i vand og følge knopperne springe ud.
Efter vandreturen nyder vi kaffe/te og en lækker hjemmelavet fastelavnsbolle inde i varmen hos den hyggelige café Atelier Skoven i den gamle skovridergård Christiansminde. I får god mulighed for at lyse rummet op med levende lys og dermed fejre det sollys, som vender gradvis mere tilbage dag for dag.
Praktisk info
Dato & Tid
Søndag d.01.02 2026, kl.12:15 – 15:30
Mødested
Parkeringspladsen ved Atelier Skoven, Næstvedvej 43, 4180 Sorø
Turens længde
ca. 3 km
Sværhedsgrad
For alle
Påklædning
Praktisk og efter vejret
Medbring
Kurv, saks, havehandsker (muligt at låne på selve dagen)
Pris
320 kr. (inklusiv kaffe/te, fastelavnsbolle)
OBS! Ved klik på knappen åbnes der en ny fane til Your Ticket, hvor du kan købe billetter til turen.
Generel information:
Mad indgår som en del af nogle af mine arrangementer enten i form af smagsprøver som jeg selv har tilberedt eller i form af madretter som jeg tilbereder sammen med deltagerne. Maden bliver skabt fra bunden af friske råvarer i høj kvalitet og som så vidt muligt er økologiske og indkøbt lokalt.
Generelt er hovedparten af maden baseret på planter, men der kan også være kød og andre animalske produkter i nogle af madretterne. Jeg informerer derfor altid om råvarerne på mine arrangementer, så du har mulighed for at vælge fra, og du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge ind til maden enten inden eller på turen.
Find inspiration i tidligere ture fra 2024
24
marts
Årets første sanketur – Sorø
– guidet tur
Kom med på årets første sanketur efter de vilde spiselige planter. Du lærer om de planter vi møder på vores vej og får gode råd til hvordan kan anvende dem og… Læs mere
7
april
Smag på Birkesaft, blomster & bellis – Maglebjerg
– guidet tur
Kom med på opdagelse i forårets skønne natur og smag på frisktappet birkesaft og vilde spiselige blomster i naturen. Du får gode råd til hvordan du kommer godt i gang med at sanke og… Læs mere
21
april
Sanketur – kom med og smag på naturen – Hvalsø
– guidet tur
Kom med på opdagelse i forårets skønne natur efter de vilde spiselige planter. Du får gode råd til hvordan du kommer godt i gang med at sanke og… Læs mere
5
maj
Smag på naturen om foråret – Maglebjerg
– guidet tur
Kom med på sanketur i forårets skønne natur og smag på røllikesmør, ramsløgwraps, tusindfryd tomatsalat m.m. Du får opskrifter og gode råd til hvordan du kommer godt i gang med at sanke og… Læs mere
2
juni
Plante vandring – Maglebjerg
– guidet tur
Tag med på en vandretur og oplev den unikke og rige flora i Naturpark Åmosen og hør spændende fortællinger om planternes kulturhistorie, mens du nyder en forfriskning… Læs mere
4
august
Plante vandring – Ørnebjerg
– guidet tur
Oplev Ørnebjergs skønhed på en plantevandring i Naturpark Åmosen. Udforsk rig flora, insekters liv og fængslende fortællinger i et varieret landskab med storslåede udsigter… Læs mere
18
august
Snaps, saft & sylt – smag på naturen – Ruds Vedby
– guidet tur
Oplev sensommerens vilde delikatesser i den gamle skov! Lær at sanke og hvordan du bruger de spiselige planter, frugter, bær, og rødder.. Nyd smagsprøver af snaps, saft og sylt undervejs og… Læs mere
HAR DU SPØRGSMÅL ?
Send en besked via hjemmesiden ⇣
